Velkommen til Fæstningen som scene

Email Udskriv PDF
Det gamle fæstningsområde ved havnen i hjertet af Korsør er et rekreativt fredet område – og som nu danner de hyggelige, historiske rammer om forskellige kulturelle aktiviteter under navnet "Fæstningen som scene".

Prøv at tjekke de enkelte menupunkter for at se og lære og opleve – og tag en bid af kulturlivet her i den gamle vestsjællandske færgeby. Her er sikkert også noget for din smag – men finder du ikke lige det, du kunne tænke dig, ja, hvad er så lettere end at fortælle os om dine tanker og ideer? – Måske kan du få dit eget kulturarrangement op at stå i en af bygningerne eller på volden og plænerne på Fæstningen – et arrangement du måske selv sætter i scene?

"Fæstningen som scene" hjælper dig med at komme videre med dine idéer.

Under alle omstændigheder er du og dine venner og familie – og foreninger og virksomheder m.v. – meget velkomne på fæstningsområdet hele året – og bestemt også til at være tilskuer eller medspiller i "Fæstningen som scene" – det kulturelle midtpunkt i Korsør.

Fotografer, skiftende billeder til venstre: Ole Skude, Anne-Birgitte Brandt og ukendte.